Hej jer
Ja, nu er det her bare en lille hilsen, hvor jeg ville fortælle lidt om hvordan det går herovre i det østdanske. Familien må jo godtnok lige i disse dage arbejde med at Bamse ikke er med mere. Alligevel vil jeg prøve at fortælle lidt om hverdagen og det hele.

Jesper Thilo projektet
Denne weekend bød jo på besøg af Far Sven. Det var fødselsdagsgaven, at Peter og Mette, Pia og jeg havde givet en tur til Jesper Thilo koncert i Greve. Dvs, det var i Hundige. Ligesom man alle steder kæmper mod den der med at bliver over-kategoriseret, som fx med at København starter efter storebælt, eller “vi var i Jyllland”, så er Hundige-boerne ikke enige i at det er Greve. Sådan er det.
Men Far og jeg tog jo så bussen til koncerten, om lørdagen ved middagstid. Vi faldt i snak med en pige i bussen på vej ned. Hun hørte historien om Den Gamle Hund, og stak resolut sin lille hund i favnen på Far. Den nåede at falde ret godt til dér, inden Hundige.
Blog Image
Men vi andkom, og koncerten startede så klokken 13. Vi kom heldigvis til at få pladser ved et bord tæt på de 4 musikere. Det er i virkeligheden sådan en café, hvor meningen er at man melder sig ind i klubben, og så kan man reservere bord og købe buffet, og så sidder man midt i det hele. Meget Hyggeligt. Da vi ikke var medlemmer, var vi ‘gæster’ ved et par. De kendte Far’s gamle barndomskvarter. Sjovt.
Bandet spillede 3 sæt. De gjorde et fantastisk stykke arbejde. Pianisten skilte sig lidt ud ved at være ret god – og det siger ikke så lidt, sammen med Thilo og Bo Stief på bas. Noget der imponerede mig var, at han kunne spille en solo der ikke sluttede selvom der brækkede et ben af hans stol, og han måtte skifte den. Man har vel to hænder.. 😉
Blog ImageBanded var: Jesper Thilo på saxofon, Bo Stief på bas, Frants Rifbjerg på Trommer, og Olivier Antunes på klaver.

Da klokken var 16, fordampede alle som dug for solen. Så sad vi to tilbage, og måtte lige drikke ud inden vi dampede hjem. Pia havde lavet mad. Det var en god afslutning – så var Matthias og jeg nede og vinke nede ved 19:43 toget.

Lidt om min jobsituation
Tiden er jo lidt speciel. Historien er jo den, at jeg er midt i at skifte job. Det blev et forholdsvis kort bekendskab med mit nuværende firma. Temmelig ærgeligt, for der er smidt en masse kræfter efter at lære om hvad faget går ud på, både fra deres og fra min side. Men, bare for at fortælle historien meget kort: Det drejer sig simpelt hen om drivkraften der får én på arbejde. Jeg er simpelthen skabt sådan, at jeg får en masse glæde og drivkraft ud af at bidrage med noget. Og det jeg nu engang kan, er at være en god softwareingeniør. I den afdeling jeg havnede i, bruger man meget den måde at man ikke bare giver “de nye” en lille opgave, man fortæller dem også i detaljer hvordan den skal løses. Denne måde gjorde, at jeg følte al initiativ taget fra mig. Jeg skulle ikke bidrage, jeg skulle bare gøre hvad der blev sagt, for så vidt. Det er som om det er et tveægget sværd, det der med at høste personlig drivkraft af at bidrage, for når man så ikke kan bidrage med dét man kan, så føler man sig personligt afvist. Jeg kom tit hjem og var ærgelig og udkørt over de nederlag jeg følte jeg havde, når mine initiativer var uvelkomne. Ja, jeg ka ikke rigtig gå mere i detaljer hér, men i hvert fald: Det nye sted, dér er de dels mere vant til at lave software, og de virker som om de er villige til at udnytte den enkeltes lyst til at tage initiativer og finde nye veje. Jeg har store håb til det nye. Jeg starter 2/1-07. Så får vi se 🙂
Jeg er i gang med at rydde op ude på det gamle sted. Der er glæde derude, selvom der er nogle af kollegerne der er ærgelige over udviklingen med at der er nye der smutter. Der er også en herlig flok folk derude, så jeg er selv lidt vemodig ved det. Man kan ikke undsige sig for at tænke en hel del over det her, og til tider føle sig som én der rømmer sin post i utide. Men det er sådan det skal være. Suk. Nåja, “mod det uendelige univers”, som de siger (i Toy Story) 😉

Familien
Ja, Pia er jo i fuld gang inde på CBS. Det er en ordentlig tur hun er på – men hun har en fantastisk gruppe at arbejde i. Det er jo hendes egen historie – så jeg vil ikke fortælle så meget. Det fede er, at hun er i gang, og at det ikke er en “mission:impossible”. Der er oven i købet søde mennesker i forløbet, og det betyder jo meget. Jeg morer mig over, at de tit snakker sammen pr Messenger – det er sådan helt levende.

Matthias er jo et “solskinsbarn” som han er blevet kaldt mange gange. Han er glad her i tiden over at det er jul. Han får gaver. Det er lige noget. I dag fik han en rumfærge, som i virkeligheden var tænkt som samlesæt som bare skulle stå til pynt. Den hedder nu “den seje flyvemaskine”, og der kommer røg ud, og alt muligt. Faktisk har han fortalt i en leg, at den fløj op og tog månen med hjem omme i lastrummet. Det synes jeg lyder smart, så sparer de en masse brændstof fremover. Matthias var meget glad hele dagen i dag – vi tænker det var fordi han har leget med farfar meget af i går. Og, han var nede ved Morfar torsdags (Holger havde fødselsdag dér, og gav mad etc).
Matthias er meget glad for at hjælpe til, når der skal arbejdes. Her sidste weekend samlede vi en ikea reol, og han gik selv hen og hentede en stak dyvler og bankede dem i. Det var faktisk rigtigt det han gjorde! Og, han kunne holde den anden ende af pladerne når noget skulle samles. “Vi er arbejdsmand” sagde han. Jo, det er vi!
Blog Image
Matthias har også kastet sin kærlighed på Onkel Andreas’ sidste nye band, Bias. Hvis radioen er tændt, kan han tit finde på at sige “vil gerne høre Dreas’ musik”. Så er det “Overstimulated” han mener.
Blog ImageHer på billedet står han lidt afslappet og lytter. Pladecoveret ligger og flyder på radioen. Det er et af de bedre pladekøb i nyere tid, den. For dem der ikke kender Bias, smut ind på Soundvenue og hør en demo!
Men ham den lille knægt, ham er vi glade ved.
Her et sove-billede:
Blog ImageJamen, hvad kan man sige …
(Vi lagde dynen over ham lige bagefter…)
Jeg vil lige slutte med et billede af ham sammen med Mette og Hardis børn. Deres besøg ville jeg egentlig også gerne have fortalt lidt om, men det er svært at lave en samlet indhentning af hele vores historie i et enkelt indlæg. Men billedet er taget 19.november..
Blog Image

Nu vil jeg runde af. Hvis ikke jeg gør, begynder jeg har trykke på forkerte knapper, det er jeg sikker på.
I morgen går det løs med en ny uge. jeg har afleverings- og hente-tjansen, fordi deadline på Pias opgave sniger sig nærmere. Heldigvis er de jo ikke på nakken af mig ude på arbejdet. I morgen skal Den Store Kasse med Julepynt op fra kælderen. Det er ligesom dagsprogrammet. Ugen skulle også gerne indeholde at få sat noget af pynten op 😉 Jeg tror jeg bliver nødt til at rode lidt med lyskæder.

Men herfra er der mange ønsker om, at vi alle (du, læser, inklusive), vil få en god julemåned.
Godnat herfra.
Mvh Thomas