Mandag deb 27.november.

Denne blev dagen, hvor Bamse døde. Den havde de sidste dage ventet og ventet. Den spiste ikke længere noget og var blevet ufattelig tynd. Om morgenen ringede far til dyrlægen i det håb, at han ville sige, at den godt kunne sove ind herhjemme, men nej- det ville kun blive værre og gøre mere ondt på den, så vi skulle komme.

Klokken 9.30 var vi der, og dyrlægen ville godt have lagt den i drop og forsøgt at få den til at spise, men mente ikke det nyttede, så vi valgte at lade den slippe for mere pine. Da den sov, gik vi derfra.

Det var ikke sjovt. Vi er kede af det. Nu må far nøjes med den “gamle bamse”, som han for mange år siden bød op til dans i seminarietiden smiley.

Sammen tog vi ned til Baljen, og den forreste fortøjningsdims var ved at skrue sig løs, så far valgte, at vi også denne dag skulle tage den på land. Vejret var stille og smukt, så det var ikke svært. Vi nød desuden at have en god og meningsfuld opgave – netop den dag, hvor Bamse gik til sin “hundehimmel”.

Blog Image